Sponsoreret indhold

Stress bliver af mange betegnet som en folkesygdom, fordi det er noget, der rammer alt for mange danskere hvert eneste år. Mens det rent lavpraktisk ikke er en sygdom, men derimod en såkaldt belastningstilstand, hvor kroppen og hovedet reagerer på den ubalance, der er mellem krav og ressourcer. Med andre ord presser man sig selv for hårdt, og det udløser en stressreaktion.

Derfor går behandling af stress ud på at få dig til at lære din krop bedre at kende, så du lettere kan reagere, når du føler dig presset. De fleste voksne danskere føler sig stresset fra tid til anden, men er man stresset i en længere periode ad gangen, så kan det have alvorlige konsekvenser.

Tegn på stress kan være vidt forskellige fra person til person, men alligevel går der nogle træk igen. Dem gennemgår vi kort nedenfor, så du kan prøve at vurdere, om du måske også lider af stress.

Fysiske tegn

Ifølge Psykiatrifonden vil kroppen begynde at sende både fysiske og psykiske signaler, når den er blevet ramt af stress - eller er ved at blive det. Hvis vi starter med de fysiske, så er det eksempelvis ting som hovedpine, hjertebanken, svedeture, hyppigere sygdom, appetitløshed, svimmelhed, nedsat lyst til sex, diarré og rysten på hænderne.

Nogle symptomer kan være mere udbredte end andre, og det er ikke ualmindeligt, at man eksempelvis har hjertebanken og hovedpine, men ikke oplever appetitløshed.

Psykiske tegn

Udover de fysisk symptomer, skal du også være opmærksom på psykiske signaler på stress som eksempelvis problemer med at sove, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, uforklarlig angst og tristhed.

Endnu engang kan der være stor forskel på de symptomer og signaler, som vores kroppe sender os. Hvis ovenstående bliver suppleret af en følelse af at være presset og have svært ved at nå alt det, som man skal og gerne vil, så er det ikke usandsynligt, at der er tale om stress.

Årsager til stress

Stress er ikke en belastning, der opstår ud af ingenting. Som vi startede ud med at fortælle, er det kroppens reaktion på, at den bliver presset mere, end den kan holde til. Det er således et værktøj for kroppen og hovedet til at tvinge dig til at holde den pause, som du har brug for.

Nogle oplever at få stress via arbejdet, fordi de har langt flere opgaver, end de kan nå inden for normal arbejdstid. Andre får stress i forbindelse med store livsændringer som eksempelvis en skilsmisse, og andre igen oplever stress som følge af sygdomme, travlhed på studiet eller store forestående beslutninger.

Det kan være vidt forskelligt, men grundlæggende handler det om, at man kræver mere af fysikken eller psyken, end de kan holde til.